We Miss You Every Day

♥♥♥

Et stort skridt

Det at flytte hjemmefra er et kæmpe skridt for alle. Jeg har været flyttet hjemmefra engang. Og jeg ser nu meget frem til, at jeg skal flytte hjemmefra igen. Det har været rigtig godt, at bo hjemme i lidt tid. Men når man først har været flyttet hjemmefra, så har man ikke lyst til, at flytte hjem. For mig har det været et nederlag, men også en nødvendighed. Men nu sker der store ting i mit liv. Forholdet med min kæreste køre perfekt. Vi er som nyforelsket igen! Jeg vil aldrig nogen sinde undvære min kæreste igen. 

Vi har derfor længe snakket om, at vi skulle flytte sammen igen. Men i hvilken by, har vi været lidt uenige om. Men nu er det store valg træffet. Vi har derfor besluttet, at vi flytter til Aalborg. Vi regner stærk med, at kunne flytte d.1 juli. Vi har idag været ude og kigge på en lejlighed. Og lejligheden er lige os. Et plus er helt klart, at en fælles ven skal være vores underbo, hvis vi får lejligheden. Så imorgen ringer vi til udlejeren, og siger, at vi gerne vil have den lejlighed. Vi krydser derfor fingre for, at de andre der har set på den, ikke har været hurtigere end os. Så søde læser, kryds fingre for os!! Det er en lækker 2 værelses lejlighed på 70 kvm. Den har alt, vi ønsker. Det eneste minus er det lille badeværelse. Men det er jo til, at lave med. Vi har nemlig fundet ud af, at et lille køkken ikke fungere for os. Det havde vi nemlig i den anden lejlighed. Så jeg håber virkelig at den bliver vores!!! 

Det har dog været en svær beslutning for mig, at tage. Det med at flytte langt væk fra min familie. Der er lidt over en times kørsel, til det eneste familie jeg har i Jylland. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive godt for os begge to. En ny start på livet. Hvilke jeg faktisk føler, at jeg har brug for. Efter de trælse ting, jeg har oplevet her i Skive. Skive er en lille by, hvor alle kender alle. Og ved næsten alt om alle! Og når byen er så lille, så går snakken også nemt! Derfor glæder jeg mig til, at skulle flytte til en storby, med meget større muligheder. Mit spørgsmål til jer er nu: Har i før flyttet langt væk fra alt? Hvordan oplevede i det? Positivt som negativt?

Der er intet som:

..At have den bedste kæreste!! Jeg kunne ikke ønske mig nogen bedre! Aldrig før har jeg været så forelsket i nogle, som jeg er i dig. Du er mit et og alt, og det er dig, som jeg elsker. Alle par har haft deres svære tider, og på det sidste har vi haft mange. Men vi er kommet igennem dem alle sammen, kun fordi at vi er sammen om det.. Er der en person jeg elsker, så er det dig René. Tak for alt du har hjulpet mig med! ♥♥♥

Love Is In The Air

Som i ved, gik René og jeg fra hinanden. Noget vi begge to blev enige om. Men men men!!!! Efter vi gik fra hinanden, har vi savner hinanden utrolig meget, og har været sammen flere gange. Alting går meget bedre, nu hvor vi ikke bor sammen mere. Vi er blev enige om, at give det hele en chance til. Hvilke jeg er lykkelig for!
I'm in love with you, René! ♥♥

A Good Feeling

Igår aftes var en utrolig god aften! En af de mest romantiske aftner i mit liv! Jeg følte/føler mig virkelig som en prinsesse ♥♥

Tak til jer ♥

Tusind tusind tak jeres søde kommentar og emails, som i har sendt mig, efter at jeg valgte, at dele mit "problem" med jer her. Jeres kommentar og emails har virkelig rørt mig. Jeg blev så glad, da jeg så dem alle sammen. Ja, jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige, andet end tusind tak! ♥

Endnu et bevis på, at jeg har de sødeste læsere her på bloggen!

Bagom facaden - Et tabu

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte henne. Men jeg har længe gået og tænkt på, om jeg skulle dele det med jer. Eller om jeg skulle holde det for mig selv. Jeg har snakket med min kæreste om det, og min søde veninde blogger Katrine, som står bag bloggen her. Havde brug for, at få lidt "rådgivning". Hvilke har hjulpet mig til, at tage den beslutning om, at jeg gerne vil dele det med jer. Det har været en meget svært beslutning. Så søde læser: Jeg vil blive rigtig glad for, hvis i gad, at tage jer tid til, at læse dette indlæg. 



Det seneste års tid, har jeg gået og haft det utrolig skidt indeni. Jeg har ikke været mig selv 100%. Jeg har bare ikke tænkt så meget over det. I foråret blev det rigtig slemt. Jeg tog ikke i skole. Jeg snakkede ikke med nogle. De eneste jeg snakkede med var min kæreste, min familie og hans. Jeg lukkede mig selv inde. Jeg sov oftest indtil kl.14, min døgnrytme blev vendt op og ned. Jeg stod tit op, en halv time inden, at min kæreste kom hjem fra arbejde. Jeg blev ked af det over ingen ting. Jeg husker tydeligt en dag, hvor vi stod og vaskede op, hvor jeg begyndte, at græde over, at jeg tabte noget. Min kæreste tænkte jo bare, at jeg var pivet.

Min kæreste var den eneste der vidste, at jeg gik og havde det dårligt. Jeg kunne ikke lide, at fortælle nogle om det. Jeg holdte det for mig selv. Selvom min kæreste flere gange prøvede, at få mig til, at fortælle min mor og hans mor det. Jeg kunne bare ikke. Det var svært! Jeg var bange for, hvad de tænkte. Når jeg endelig var sammen med folk, satte jeg en facade op. Jeg smilede og så glad ud, selvom jeg egentlig ikke det var.

Det blev sommerferie, og vi skulle til Bornholm med min far, hans mand og mine søskende. Jeg begyndte lige så stille, at få det lidt bedre. Det var dejligt, at komme så langt væk hjemmefra. Væk fra "hverdagen", væk fra det hele. Jeg kunne slappe af. Jeg skulle ikke tænkte ting derhjemme. Den uge var utrolig god for mig. Min sommerferie var faktisk utrolig god. Jeg begyndte, at se min søde veninde Camilla noget mere. Jeg var meget sammen med min mor og søskende. Det var rigtig dejligt. Jeg begyndte også, at snakke med en jeg havde gået på handelsskolen sammen med. Hun flyttede ud, hvor vi bor i sommers. Vi var rigtig meget sammen, hvilke vi stadigvæk er. Jeg har snakket med hende om, hvordan jeg har det. Hvilke jeg sætter utrolig stor pris på.

Da sommerferien sluttede, begyndte jeg igen på uddannelsen. Jeg startede op i en ny klasse. En klasse jeg var rigtig glad for, at komme i. Jeg glædede mig hver dag til, at skulle i skole. Alting gik fint til, at starte med. Efter ca. 2 måneder, begyndte det, at gå ned igen. Jeg blev meget indelukket. Ville helst være alene. Mødte ikke op alle dage. Jeg kunne ikke sammen med min klasselære. Jeg var ked af det, når jeg skulle i skole. Jeg havde ikke lyst. Jeg følte mig "tryg" hjemme under dynen. Det var ligesom der, at ingen kunne gøre mig noget. Jeg blev væk fra skolen mere og mere. Til sidst mødte jeg ikke op. Jeg kunne simpelhen ikke. Følte at jeg blev trukket ned i det sorte hul igen. Der hvor jeg havde været, før sommerferien.

De helt små og enkle ting i hverdagen, kunne være svære for mig. Vaske op, rydde lidt op, tage tøj på osv. Mange af jer vil sikkert tænke, hvordan sådan nogle ting kan være svære. Men man føler ikke, at man har overskud til noget som helst. Men det er bare utrolig svært! Og svært, at forklare. Folk der ikke har prøvet ved, kan ikke sætte sig ind i det, på samme måde, som folk der har prøvet det.

I december måned overtalte min kæreste mig til, at jeg skulle fortælle min mor og hans mor, hvordan det hele var. Men jeg kunne ikke få mig selv til, at skulle fortælle dem det. Det har altid været svært for mig, at snakke om sådan nogle ting, med folk, personligt. Derfor valgte jeg, at jeg skrev det hele ned. Jeg fik skrevet alle mine ord og følelser ned. Det var svært. Rigtig svært! Men som min kæreste sagde, at det var bedre, at skrive det, end slet ikke, at sige noget.

Idag er jeg rigtig glad for, at jeg har fået det sagt. Jeg har fået meget støtte af både min mor og hans mor. To kvinder, jeg holder rigtig meget af!

Jeg valgte, at stoppe på uddannelsen, i starten af januar måned. Jeg kunne ikke mere! Jeg græd tit, når jeg var alene. Når min kæreste var på arbejde!

Jeg søgte om kontanthjælp. Og når man gør det, skal man til en samtale med en fra kommunen. Jeg havde min svigermor med til samtalen. Jeg er glad for, at jeg havde hende med. Hun kunne tage overfor mig, hvis det blev for svært for mig. Jeg skulle fortælle hende damen, hvorfor jeg søgte kontanthjælp. Vi fik snakket med hende. Hun synes, at jeg skulle tage til læge for, at få tjekket om, jeg kunne have en depression. Og hvis jeg havde det, skulle jeg i en anden slags aktivering.

Derfor fik jeg en tid til læge, 2 dage senere. Igen var min svigermor med til samtale ved lægen. Han stilte mig en masse spørgsmål, hvor man skulle svare på, hvordan man havde det fra 0 til 4. Hvor 0 var godt, og 4 var rigtig rigtig skidt! Efter han havde stilt alle sine spørgsmål, og har snakket med mig om det hele. Fortælle han mig så, at det viser sig, at jeg har en depression. Og det har jeg nok haft i flere måneder. Det kom ikke bagpå mig. Fordi min kæreste og jeg havde snakket om det, første gang det var helt slemt.

Det var bl.a. derfor, at jeg på sygehuset for, at få taget blogprøve og ekg. For at tjekke, om min depression, kunne skyldes nogle ting med kroppen.

Jeg er nu startet til psykolog. Jeg har været afsted 2 gange. Begge gange er jeg gået derfra med en god følelse. Hun er rigtig sød, hvilke er rigtig vigtigt!

Jeg er stadigvæk rigtig ked af det, og trist. Men jeg håber inderligt på, at psykologen hjælper. Jeg skal kun have medicin, hvis det ikke hjælper på det. Så det krydser jeg selvfølgelig fingre for, at psykologen gør.

Det har også taget rigtig hårdt, på mit forhold til min kæreste. Vi har været meget uvenner. Hver gang, at vi har skulle have en kæreste dag. Er det altid endt med, at vi er blevet uvenner! Men heldigvis har min kæreste været der for mig, hele tiden. Hvilke jeg sætter utrolig pris på. Verdens bedste kæreste, og bedste ven! René Roesgaard, jeg elsker dig af hele mit hjerte! 

Det har været rigtig svært for mig, at skulle sidde og skrive dette ned. Men jeg følte, at i er så stor en del af min hverdag, at jeg gerne ville dele det med jer. Nogle af jer søde læsere, skriver jeg også med privat. Så nu ved i bl.a. hvorfor, at jeg i perioder, ikke bloggere så meget. Jeg er begyndt, at gøre det næsten hver dag. Jeg elsker jo, at blogge!

Jeg føler, at jeg har fået det hele med. Måske nogle enkle ting, der ikke betyder noget for dette, er ikke kommet med. Men jeg synes, at jeg fik det hele med. Jeg har åbnet mig overfor jer. I er velkommen til, at skrive til mig i kommentaren eller på min mail, som er: louiseschristensen@hotmail.com.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, at jeg har de bedste læser i hele verden!
Kys og knus til jer alle sammen!


♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Indeni

Jeg går lige for tiden, og føler mig skidt tilpas. Ikke fordi, at jeg er syg. Men fordi der er så mange ting, der går så skævt efterhånden. Føler ikke, at noget går som jeg gerne ville have, at det gjorde! Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre af mig selv? Jeg er forvirret og ked af det hele tiden..... Heldigvis har jeg min søde kæreste!
Men selvom, at jeg har ham ved mig. Så er jeg stadigvæk trist. Jeg forstår det ikke.

Min kære oldemor

Som tidligere nævnt døde min oldemor, mandag i sidste uge. Jeg tænkte ikke så meget over det. I fredags tog min mor, søster og jeg, så afsted til Sjælland, hvor vi skulle til min oldemors begravelse om lørdagen. Vi tilbragte fredag hjemme ved min morfar, sammen med min moster og hendes kæreste. Om aftenen tog min søster og jeg, hjem og besøgte min farmor, som ikke bor særlig langt fra min morfar. Det var rigtig dejligt lige, at se min farmor igen. Da det er meget længe siden, at jeg havde set hende..

Om lørdagen var det dagen, hvor min oldemor skulle begraves. Vi skulle hente min lillebror på Frederikssund station, hvor han kom med toget. På vej over til stationen, kørte vi igennem byen Jægerspris, hvor jeg oprindelig kommer fra. Det var virkelig underligt, at se det hele igen. Vi blev virkelig overrasket over, hvor meget det lignede sig selv. Vi kunne huske, hvor alting lå den gang, og det gjorde det sørme stadigvæk. Det var virkelig underligt, men på samme tid rigtig rart, at se det hele igen.

Da vi havde hentet min lillebror, kørte vi hen til kirken, hvor begravelsen skulle finde sted. Det var først, da vi kom ind i kirken og det gik igang, at det gik op for mig, at min kære oldemor var død. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har grædt så meget. Jeg savner min oldemor rigtig meget, og det er rigtig mange år siden, at jeg har set hende. Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke fik hende set, inden, at hun døde! Det gør virkelig ondt inden i mig! Men det var virkelig en dygtig præst og en smuk begravelse!

Efter hun blev kørt væk i bilen, fik vi alle en bid mad og noget, at drikke, og snakkede en hel masse. Det var rigtig dejligt, at se min oldefar igen. Han ligner virkelig sig selv, og han er blevet meget stædig. Han går ikke så godt mere, så han sad i kørestol. Han ville ned og sidde, på kirkebænken. Da vi alle rejste os op for, at be bøn, ville han ikke hjælpes op, og puffede til hans søn væk, fordi han ikke ville hjælpes. En anden ting er, at han bare ikke bryder sig om, at sidde i kørestolen. Han sidder hele tiden og bremser med sine fødder. Ham og min oldemor har altid ville hjælpe alle andre, men har været dårlig til, at få hjælp. Så det er klart, at det er underligt for ham, at han er afhængig af andre.

Efter vi fik mad og drikke, kørte vi op på kirkegården, for at se om blomsterne, var kommet der op. Og det var de. I kan se alle blomsterne på billede. Da vi var på kirkegården var vi lige henne, at se hvor min mormor og min mors bror ligger henne. Det var rigtig dejligt, at lige besøge det igen! :-)

Senere på dagen kørte vi så hjem mod Jylland igen, da jeg jo skulle deltage i Skive Løbet om søndagen. Da vi kom over Storebæltsbroen, var vi alle sultne, så vi besluttede os for, at køre ind på MC Donalds. Der mødte vi min moster og hendes kæreste. Det skulle og hjem til Sønderjylland igen, så vi spiste sammen med dem derinde. Mange af jer vil sikkert undre jer over dette billede. Men historien bag det er, at det er min mor og mosters biler. Min mosters til venstre og min mors til højre. Det er lidt sjovt, at de har næsten helt ens biler, når de er søskende. Det har vi snakket meget om! :o) Så ville lige dele dette billede med jer :)

Når man bliver gammel

Idag fik jeg et opkald fra min mor. Ikke en af de rare opkald. Hun ringede for, at fortælle, at min oldemor var død i nat. Virkelig sørgeligt! Hun var rigtig gammel og syg, så vi vidste godt, at det var et spørgsmål om tid. Jeg er selvfølgelig ked af det, men tror at det er nemmere, at acceptere, fordi jeg/vi vidste, at der ikke gik alt for længe, inden hun ville dø. Men når hun var så syg, og havde været det længe, så var det også det bedste. Jeg ved, at hun er kommet et bedre sted hen nu! Hun døde som 88 årige.

På lørdag skal vi til begravelse, så vi tager til Sjælland på fredag. Stort set hele min familie bor på Sjælland, undtagen min moster.

Hvil i fred, oldemor! <3

I'm not happy

I dette indlæg bliver jeg meget ærlig og åben om, hvordan jeg har det lige i tiden. For i virkeligheden har jeg det faktisk af helveds til!!!

Jeg føler ikke, at noget går som jeg gerne vil. Jeg føler, at jeg bliver svigtet, af mine "venner/veninder", hvis man efterhånden kan kalde dem det? Det sidste halve år, har jeg haft rigtig dårlige oplevelser med venner og veninder. Jeg gik på produktionsskole før jul, for at holde mig selv igang, og jeg synes jo selv, at jeg havde nogle rigtig gode venner derude. Men efter noget tid viste det sig, at det var de ikke. De snakkede rigtig grimt, om mig bag min ryg osv. Da jeg fandt ud af det, blev jeg rigtig ked af det, fordi jeg troede jo, at det var mine venner. Men det viste det sig, at de ikke var.

Jeg valgte så, at starte på mad til mennesker her i januar, som jeg har været glad for indtil nu. Jeg er meget genert i starten, men efter kort tid snakker og snakker jeg bare løs :). Jeg blev rigtig gode venner med 3 piger fra min klasse, 2 på samme alder som jeg selv og en på 30. Alle 3 rigtig søde piger. Vi havde det godt sammen, når vi var i køkkenet var vi altid sammen. Vi kaldte os selv for super gruppen. Vi kunne snakke om stortset alt og grine af så mange ting. Ja, vi havde det som sagt rigtig sjovt sammen. Men her for en måneds tid siden, var hende den ene og jeg hjemme ved hende på 30, hvor vi bare skulle hygge os med grillmad og tøsesnak. Det var rigtig hyggeligt. Efter en uges tid, begyndte hende den ene, at opfører sig som hende på 30. Virkelig ikke har været positiv!

Hende på 30 var jeg rigtig glad for, fordi hun ikke opførte sig "mor-agtig", hvis i forstår hvad jeg mener med det? Men efterhånden er hun begyndt på det. Jeg arbejder i gruppe med hende om en stor opgave, som vi laver på hver onsdag henne i skolen. Men det har ikke været et særlig godt samarbejde. Hver gang jeg har kommet med et forslag eller noget i den stil, har hun svaret surt tilbage og bare nedgjort mine ideer. Det har gået mig rigtig meget på.  Men her på det sidste er de 2 af dem, som jeg var hjemme med den dag vi grillede, begyndt at være lidt falske, eller hvad man skal kalde det. De er ikke de søde piger jeg lærte, at kende da vi startede ude på skolen. Men det værste ved hende jeg arbejder i gruppe med er, at hun er dobbeltmoralsk eller hvad man skal kalde det. Hun kan sagtens tage fri fra skole for, at besøge en ven eller sådan noget, men fordi jeg holder fri imorgen, er hun rigtig sur. Jeg kan selvfølgelig godt forstå det, fordi vi skal lave den opgave. Men jeg har sagt til hende, at hun bare kunne sende en af opgaverne til mig, så skulle jeg nok få det lavet. Men alligevel er hun sur? Er det bare mig der er dum, eller ikke forstår?

Sidste uge lagde jeg jo syg de fleste dage. Men jeg havde det også så skidt ang. det med dem i skolen. Jeg havde virkelig ikke lyst til, at komme i skole eller snakke med dem. Jeg har grædt og været meget ked af det. Jeg har bare følt i langtid, at jeg ikke har haft nogle rigtige venner. Jeg har manglede nogle, at være sammen med. Men synes aldrig, at der er nogle der har tid til mig. Selvfølgelig skal de have lov til, at passe deres ting, men jeg føler mig ensom. At min kæreste er en af mine eneste venner! 

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har meget svært ved, at gå hen og fortælle folk, hvordan jeg har det, når det er noget om den person. Jeg har snakket rigtig meget med min kæreste om det, da jeg føler, at det er den eneste person, som forstår mig. 

Havde aldrig troet, at jeg skulle være så åben i et indlæg. Men jeg følte, at jeg blev nødtil, at komme af med det!

Happiness

Nu er der kun 1 dag tilbage, før min dejlige kæreste kommer hjem. Ved godt, at det ikke er længe, at han har været væk (siden i mandags), men for mig er det længe, nu hvor vi bor i lejlighed sammen. Men jeg glæder mig rigtig meget til, at han kommer hjem. Det bliver så skønt, at han kommer hjem. Og så har vi snart 2 års dag. Det har vi på onsdag, og hold da op! Tiden flyver jo afsted, når man er glade. Selvfølgelig er alting ikke lyserødt hele tiden. Men hvis et forhold hele tiden var godt og uden skænderier, så ville det heller ikke være sjovt, synes jeg ikke. Tror at jeg ville blive træt af det i sidste ende, men selvfølgelig. Jeg har ikke prøvet det, så jeg ved det jo ikke. Imorgen når han kommer hjem skal vi ud og handle, ud og spise + i biografen og se tømmermænd i Thailand. Jeg glæder mig helt vildt meget! Han har fået lov til, at bestemme hvor vi skal hen og spise, så er spændt på, hvor vi skal hen og spise. Det er vores 2 års dag vi skal fejre imorgen, fordi på onsdag starter Skive Festival jo, og det har vi begge glædet os meget til, så vi har valgt, at fejre det imorgen.

Kissing you goodbye

Idag er min kæreste taget afsted på skoleophold i Grenå :-(. Vi bor sammen i vores lejlighed, så vi ser jo hinanden hver dag, så det er svært, at undvære ham. Men jeg ved, at det kun er sundt for os, at savne hinanden. Vi har før prøvet, at have været væk fra hinanden i 1 måned, hvor han var i Spanien. Jeg ved, at vi sagtens kan klare det her (L'