I'm not happy

I dette indlæg bliver jeg meget ærlig og åben om, hvordan jeg har det lige i tiden. For i virkeligheden har jeg det faktisk af helveds til!!!

Jeg føler ikke, at noget går som jeg gerne vil. Jeg føler, at jeg bliver svigtet, af mine "venner/veninder", hvis man efterhånden kan kalde dem det? Det sidste halve år, har jeg haft rigtig dårlige oplevelser med venner og veninder. Jeg gik på produktionsskole før jul, for at holde mig selv igang, og jeg synes jo selv, at jeg havde nogle rigtig gode venner derude. Men efter noget tid viste det sig, at det var de ikke. De snakkede rigtig grimt, om mig bag min ryg osv. Da jeg fandt ud af det, blev jeg rigtig ked af det, fordi jeg troede jo, at det var mine venner. Men det viste det sig, at de ikke var.

Jeg valgte så, at starte på mad til mennesker her i januar, som jeg har været glad for indtil nu. Jeg er meget genert i starten, men efter kort tid snakker og snakker jeg bare løs :). Jeg blev rigtig gode venner med 3 piger fra min klasse, 2 på samme alder som jeg selv og en på 30. Alle 3 rigtig søde piger. Vi havde det godt sammen, når vi var i køkkenet var vi altid sammen. Vi kaldte os selv for super gruppen. Vi kunne snakke om stortset alt og grine af så mange ting. Ja, vi havde det som sagt rigtig sjovt sammen. Men her for en måneds tid siden, var hende den ene og jeg hjemme ved hende på 30, hvor vi bare skulle hygge os med grillmad og tøsesnak. Det var rigtig hyggeligt. Efter en uges tid, begyndte hende den ene, at opfører sig som hende på 30. Virkelig ikke har været positiv!

Hende på 30 var jeg rigtig glad for, fordi hun ikke opførte sig "mor-agtig", hvis i forstår hvad jeg mener med det? Men efterhånden er hun begyndt på det. Jeg arbejder i gruppe med hende om en stor opgave, som vi laver på hver onsdag henne i skolen. Men det har ikke været et særlig godt samarbejde. Hver gang jeg har kommet med et forslag eller noget i den stil, har hun svaret surt tilbage og bare nedgjort mine ideer. Det har gået mig rigtig meget på.  Men her på det sidste er de 2 af dem, som jeg var hjemme med den dag vi grillede, begyndt at være lidt falske, eller hvad man skal kalde det. De er ikke de søde piger jeg lærte, at kende da vi startede ude på skolen. Men det værste ved hende jeg arbejder i gruppe med er, at hun er dobbeltmoralsk eller hvad man skal kalde det. Hun kan sagtens tage fri fra skole for, at besøge en ven eller sådan noget, men fordi jeg holder fri imorgen, er hun rigtig sur. Jeg kan selvfølgelig godt forstå det, fordi vi skal lave den opgave. Men jeg har sagt til hende, at hun bare kunne sende en af opgaverne til mig, så skulle jeg nok få det lavet. Men alligevel er hun sur? Er det bare mig der er dum, eller ikke forstår?

Sidste uge lagde jeg jo syg de fleste dage. Men jeg havde det også så skidt ang. det med dem i skolen. Jeg havde virkelig ikke lyst til, at komme i skole eller snakke med dem. Jeg har grædt og været meget ked af det. Jeg har bare følt i langtid, at jeg ikke har haft nogle rigtige venner. Jeg har manglede nogle, at være sammen med. Men synes aldrig, at der er nogle der har tid til mig. Selvfølgelig skal de have lov til, at passe deres ting, men jeg føler mig ensom. At min kæreste er en af mine eneste venner! 

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har meget svært ved, at gå hen og fortælle folk, hvordan jeg har det, når det er noget om den person. Jeg har snakket rigtig meget med min kæreste om det, da jeg føler, at det er den eneste person, som forstår mig. 

Havde aldrig troet, at jeg skulle være så åben i et indlæg. Men jeg følte, at jeg blev nødtil, at komme af med det!